Vers mesurés

        vers mesurés [’væ.r-m_əzy’re] (fransk), Vers i det franske Sprog, som er byggede efter den klassiske Oldtids Metrik, d. e. efter Lydlængde (Kvantitet), uden Hensyn til Accenter, og med undertiden meget dristig Ordstilling. Visse Digtere af »Plejaden« i 16. Aarh.’s Midte har gjort Forsøg i denne kunstlede Retning, der hænger sammen med Tidens vidtdrevne Beundring for den antikke Digtekunst, saaledes Baïf og Etienne Jodelle. Af Jodelle er dette Distichon:

        Phébus, Amour, Cypris, vont sauver, nourrir et orner

        Ton vers et ton chef d’ombres, de flammes, de fleurs.

        Andre romanske Nationer — Italienerne og Spanierne — har ligeledes saadanne Forsøg at opvise i deres Litteratur. Men ogsaa til de germanske Folk bredte Bestræbelsen sig, og paa Dansk findes bl. a. et Eksempel i Bertel Knudsen Aquilonius’ kuriøse Distichon (fra omtrent Midten af 17. Aarh.):

        Gud mange Aar dig giv’, lad faa med Salighed alt du

        Nu kan i nogen dine begære Dage.