Gravskrift
En gravskrift er en digters korte kommentar til en afdøds (eller sit eget) levned, ofte humoristisk, på vers, og som pryder den afdødes gravsten. Folkekære eksempler på sådanne gravskrifter har især Wessel forestået, og ligeledes John Keats’ gravskrift er kendt af mange.
I antikken gik sådanne indskrifter på gravmæler under navnet ’epigrammer’, ikke at forveksle med de mere moderne ditto.