Essay
Essay [’esei] (eng.; fr. essai [æ’sæ]: Forsøg), en kort Afh. af populær-videnskabeligt ell. litterært Indhold; indførtes først i den eng. Litt. af Baco (1597), der synes at have faaet Ideen dertil af Montaigne, der i sine filos. Betragtninger, Essais, samlede 1580, havde behandlet denne Form af Forfatterskab paa den mest klassiske Maade. Blandt Baco’s umiddelbare Efterfølgere maa særlig nævnes Cowley, Dryden og Temple, der vel staar tilbage for ham i Tankefylde, men overgaar ham i Sprogets Lethed, samt Defoe. Særlig blomstrede E. frem ved Addison og Steele, hvis Tidsskrifter, The Tatler (1709), The Spectator (1711) og The Guardian (1713) indførte den i den periodiske Presse og derved sikrede den en betydelig Indflydelse paa Nationens Dannelse gennem Behandling af Dagens Spørgsmaal og Tilstande. Disse Forf., der fortrinsvis kaldtes Essayister, fulgte i lgn. Retning: Johnson i The Rambler (1750) og The Idler (1758), Haukesworth i The Adventurer (1752), Moore i The World (1753), Colman og Thornton i The Connoisseur (1754), Mackenzie i The Mirror (1779) og The Lounger (1785). Næsten alle af hin Tids betydeligere Forf., som Goldsmith, Chesterfield, Walpole, Warton o. a. skrev bl. a. E. Sin sidste og nuv. Form har E. faaet i de store Tidsskr, som Edinburgh Review (fra 1802), Quarterly Review o. a. I sin ydre Form fremtræder E. her som oftest som en Recension, men saaledes at det ell. de anmeldte Værker kun er den ydre Anledning til en selvstændig Behandling af det samme ell. et beslægtet Emne. Saadanne E. skrev bl. a. Sidney Smith, Brougham, Jeffrey, Southey, Coleridge og Macaulay, hvilken sidste særlig rager frem i stilistisk Henseende. Nyere Forf. af denne Retning er de Quincy, Carlyle, J. S. Mill, N. W. Senior, Bulwer-Lytton, Lord Standhope, Lord Houghton, John Forster, Goldwin Smith og Matthew Arnold. Ogsaa H. Spencer har skrevet ypperlige E. Blandt Amerikanerne maa Emerson særlig nævnes. Af Tyskere kan nævnes som nogle af de første Forf. af denne Art Lessing,
Justus Möser og Herder; men Tyskerne har for øvrigt kun langsomt tilegnet sig denne Form, der kræver Lethed og Elegance. Af danske Forf. fortjener Holberg at nævnes som den første, der har indført E. (»Moralske Tanker«), og fra nyere Tid G. Brandes. Den nyere Feuilletonlitteratur og de mangfoldige Tidsskr for et dannet Publikum giver denne litterære Kunstform mere og mere Vind i Sejlene, og i Virkeligheden er den ogsaa et ypperligt Dannelsesmiddel.