Enjambement

        Enjambement [aŋsjaŋb_ə’maŋ, fr. ãʒã.b’mã], i den fr. Metrik Udtryk for den »Overskridning« fra den ene Verslinie til den følgende, hvorved Ord, der efter deres Indhold i Sætningen hører saa nøje sammen, at en Pause mellem dem er unaturlig, kommer til at fordeles paa to Verslinier. Versarterne er ulige ogsaa i den Henseende, at nogle stærkere end andre kræver en Pause ved Versliniens Slutn., og derfor er E. mere tilladeligt i nogle Versformer end i andre. Ved de Versarter, der, som den femfodede Jambe, ikke bestemt kræver en Pause ved Liniens Slutning, gør Mode o. l. sig i høj Grad gældende m. H. t. Hyppigheden af E., saaledes undgik man i det ældre elisabethanske Drama E. næsten pedantisk, medens det i Shakespeare’s seneste Periode blev anvendt i større og større Udstrækning; engelske Metrikere benytter alm. Udtrykket run-on verse som Modsætning til end-stopped verse. De fr. Romantikere og senere især Paul Verlaine anvendte E. i stort Omfang i bevidst Trods mod Boileau’s Dogme om dets Utilladelighed.