Drape
Drape (isl. drápa, Flert. drápur), Navn paa de gl. norske og isl. kunstig indrettede Lovkvad. Navnet kommer vistnok af dráp (Drab), fordi disse Digte fra først af hovedsagelig handlede om Konger og Fyrster og deres berømmeligste Handlinger: Krig og Kampe. Disse Lovkvad bestod af en Indledning, et Midterstykke og Slutning (slæmr); Midterstykket inddeltes i Afdelinger (stefjamál, -bálkar) ved det saakaldte stef, Omkvædet, der bestod af 2 ell. fl. Linier, der stadig gentoges med saa og saa mange Strofers Mellemrum; hver Afdeling handlede i Reglen om en enkelt Begivenhed; Stevets (ell. Stevenes, der kunde være fl. end eet) Indhold var altid alm. Ros ell. Betragtninger. D. kunde være forfattede i alle Slags Versemaal, undtagen de simplere Eddakvadsversemaal. D.-Digtningen gaar saa langt tilbage i Norge som den hist. Tid omtr. (9. Aarh.), og den holdt sig lige ind i den isl. Middelalder. Den indbefatter, foruden de egl. Lovkvad om Konger og Høvdinger lige ned til c. 1300, ogsaa hele den oldislandske Helgendigtning og religiøse Kvad (fra 12. Aarh. af), der i Form fuldstændig slutter sig til den gl. hedenske D.-Digtning, samt overhovedet alle andre Slags Digte, ligegyldigt hvad de handlede om (erotiske, satiriske Digte o. s. v.), naar blot de havde Stev. D. havde forsk. Navne; først og fremmest opkaldtes de efter de Fyrster og Begivenheder, de handlede om, dernæst efter Digteren selv ell. hans personlige Forhold, efter Digtets Hensigt og Virkning (Hovedløsningskvadene), Stevets Beskaffenhed, ja efter ejendommelige Ord ell. Udtryk i Digtet selv og endelig efter Versemaalet. Nogle af de mest kendte D. er Brage den Gamles Ragnarsdrápa (om et Skjold; 9. Aarh.), Egil’s Höfuðlausn, Einar’s Vellekla (om Hakon Jarl; fra 10. Aarh.), Hallfreð’s Olafsdrapa (c. 1000), Sigvat’s forsk. D., Arnór’s Hrynhenda (om Magnus den Gode), Tjodolf’s Sexstefja (om Harald Haarderaade; 11. Aarh.); Einar Skúlason’s Geisli med fl. Helgenkvad fra 12. Aarh., Snorre’s Háttatal og Sturla Tordsön’s Digte (13. Aarh.), det religiøse Digt »Lilja« af Eysteinn (14. Aarh.) o. s. v. (Litt.: E. Sievers, »Altgerm. Metrik« [1893]; F. Jónsson, »Stutt ísl. bragfræði« [1892]).
