Barkarole

        Barkarole (ital., ɔ: Gondoliera, Baadsang, Gondolsang) var opr. Navnet paa de en- ell. tostemmige Sange, som de neapolitanske ell. venetianske Baad- ell. Gondolførere (barcaruoli, af barca, en Baad) sang ved deres Arbejde, under Farten over de stille Vande, særlig ved Aftentide. Som oftest bevæger de sig i Moll og 6/8 Takt, Melodien er ejendommelig enkel og blid, og Sangens hele Karakter, med dens til Aareslaget svarende Rytme, staar i inderlig Harmoni med den Stemning, der kan hvile over en saadan stille ital. Sommeraften ell. —nat. Benævnelsen B. er i øvrigt gaaet over til at betegne enhver Sang ell. ethvert Musikstykke af den oven antydede Karakter; i lange Tider maatte enhver Opera, i hvilken det var muligt at anbringe en til Anvendelsen af B. passende Situation, indeholde en saadan (»Zampa«, »Den Stumme i Portici«, »Fra Diavolo« etc.), og paa det rent instrumentale Omraade har Mendelssohn’s »Gondellieder« i hans »Lieder ohne Worte« fremkaldt et Utal af Efterligninger, der med enkelte Undtagelser (f. Eks. Rubinstein’s B.) indskrænker sig til at gengive de rent udvortes Ejendommeligheder ved den opr. B.