Matthew Prior (1664–1721)
Prior, Matthew, engelsk Digter (1664–1721), mistede tidlig sin Fader og kom i Huset hos en Onkel, der havde et bekendt Værtshus. Her saa Jarlen af Dorset ham, syntes godt om hans opvakte Væsen og lod ham studere i Cambridge. Efter at have fuldendt sine Studier vendte han tilbage til London, hvor han sluttede sig til Whiggerne og gjorde sig bekendt ved Digtet: The City and Country Mouse (1687), en vittig Parodi paa Dryden’s Hind and Panther, skrevet sammen med Charles Montague, Lord Halifax. 1700 blev han valgt ind i Parlamentet, hvor han efter at have forladt Whiggerne sluttede sig til Torierne, der flere Gange benyttede ham i diplomatiske Sendelser, bl. a. gjorde ham til Gesandt i Paris. Som Digter er han en god Repræsentant for sin Tid. Han skriver letløbende Vers om forskellige Emner, men uden nogen Ejendommelighed; bedst er hans humoristiske og satiriske Digte. Af enkelte Digte kan foruden det ovenn. anføres: Alma, or the Progress of the Mind, Solomon samt en Omdigtning af den gamle Folkevise The nutbrown maid under Titelen Henry and Emma.
(T. L.). I. O. in Salmonsens konversationsleksikon, 2. udg., 1915–1930, Bd. XIX, p. 559.
1664
Prior født i Middlesex.
1665

Frederik III, som lader udfærdige kongeloven ved Peder Schumacher sidenhen bekjendt under navnet Griffenfeldt, 1824. Skitse til de store billeder malet til trongemakket på Christiansborg Slot.
Sorø Akademi nedlægges.
1666
St. Thomas bliver dansk koloni.
Newton (1642–1727) stifter den matematiske analyse.
Brand i London.

Anonymous: The Great Fire of London.
1670
Christian V (1646–1699) udråbes til konge.
1671
Greve- og baronstanden indføres i Danmark.
1673
Danmark indleder Den skånske krig mod Sverige.
1675
Ole Rømer opdager lysets hastighed.
1681
Jacob Worm forvises til Trankebar.
Ole Rømer udnævnes til politimester i København.
1682
Ludvig XIVs franske hof flytter til Versailles.
1683
Danske Lov udstedes.
1686
Store Bededag indføres.
1687
Sir Isaac Newton (1642–1727) udgiver Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
1693
De sidste heksebrændinger foretages i Danmark.
1699
Frederik IV (1671–1730) udråbes til konge.
1700
Danmark går over til den gregorianske kalender.
1702

Sir Godfrey Kneller: Portræt af Sir Isaac Newton, malet i år 1702.
1711
Byldepesten hærger hele Danmark og dræber bla. en trediedel af Københavns indbyggere.
1713
Den franske oplysningsfilosof og forfatter Denis Diderot født. (død 1784)
1719

Balthasar Denner: Peter Wessel Tordenskiold, 1719. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
1720
Tordenskjold dør i duel.
1721
Hans Egede grundlægger Godthåb.
Prior død i Wimpole.