Melchior de Polignac (1661–1741)
1) Melchior de P., Kardinal, Diplomat, f. 1661, d. 1742, indtraadte tidlig i den gejstlige Stand og blev som Abbé anvendt i den kirkepolitiske Diplomati. Den Dygtighed, han herved udviste, foranledigede 1695 hans Sendelse til Polen, hvor han skulde virke for Prinsen af Conti’s Kongevalg efter Johan Sobieski’s Død. Skønt P.’s Anstrengelser syntes at skulle krones med Held, gik dog sluttelig Kurfyrsten af Sachsen (August II) af med Sejren, og dette Nederlag for den fr. Politik bevirkede, at P. faldt i Unaade hos Ludvig XIV, der fjernede ham fra Hoffet. I fl. Aar levede han nu alene for sine litterære Interesser, hvad der 1704 skaffede ham Sæde i det fr. Akademi. Efter at være tagen til Naade igen gjorde han saa god Tjeneste ved Fredsunderhandlingerne i Utrecht (1713), at han fik Kardinalhatten. Efter Ludvig XIV’s Død sluttede P. sig til Oppositionen mod Regenten, Filip af Orléans, paa hvis Ordre han som Medvider i Cellamare’s Sammensværgelse atter i nogen Tid maatte holde sig borte fra Hoffet. 1724—32 varetog han Frankrigs Interesser i Rom og virkede med Held for at bilægge Striden mellem Paven og den fr. Kirke i Anledning af Bullen Unigenitus (se Jansenisme). P., der var en af sin Tids mest fejrede lat. Poeter, efterlod i Manuskript et stort, formelt vellykket lat. Læredigt Anti-Lucretius sive de deo et natura, i hvilket han som ivrig Tilhænger af Descartes angriber den antikke Filosofi. Det udgaves i fr. Oversættelse 1745, i Originalsproget 1747, blev overs. paa de europ. Hovedsprog, læstes af alle, der interesserede sig for Populærfilosofi og blev af 18. Aarh.’s Kritik prist i høje Toner. Nu har det kun litterærhistorisk Interesse.
1661
Polignac født.
1665

C.W. Eckersberg:
Frederik III, som lader udfærdige kongeloven ved Peder Schumacher sidenhen bekjendt under navnet Griffenfeldt, 1824. Skitse til de store billeder malet til trongemakket på Christiansborg Slot.
Sorø Akademi nedlægges.
1666
St. Thomas bliver dansk koloni.
Newton (1642–1727) stifter den matematiske analyse.
Brand i London.

Anonymous: The Great Fire of London.
1670
Christian V (1646–1699) udråbes til konge.
1671
Greve- og baronstanden indføres i Danmark.
1673
Danmark indleder Den skånske krig mod Sverige.
1675
Ole Rømer opdager lysets hastighed.
1681
Jacob Worm forvises til Trankebar.
Ole Rømer udnævnes til politimester i København.
1682
Ludvig XIVs franske hof flytter til Versailles.
1683
Danske Lov udstedes.
1686
Store Bededag indføres.
1687
Sir Isaac Newton (1642–1727) udgiver Philosophiae Naturalis Principia Mathematica
1693
De sidste heksebrændinger foretages i Danmark.
1699
Frederik IV (1671–1730) udråbes til konge.
1700
Danmark går over til den gregorianske kalender.
1702

Sir Godfrey Kneller: Portræt af Sir Isaac Newton, malet i år 1702.
1711
Byldepesten hærger hele Danmark og dræber bla. en trediedel af Københavns indbyggere.
1713
Den franske oplysningsfilosof og forfatter Denis Diderot født. (død 1784)
1719

Balthasar Denner: Peter Wessel Tordenskiold, 1719. Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1720
Tordenskjold dør i duel.
1721
Hans Egede grundlægger Godthåb.
1724
Jens Schielderup Sneedorff født.
1728
Storbrand i København ødelægger 1670 huse.
Peter Frederik Suhm født.
1730
Christian VI (1699–1746) udråbes til konge.
1733
Stavnsbånd indføres
1734
Det andet guldhorn findes ved Gallehus, Tønder.
1741
Polignac død.
1747
Polignac: Anti-Lucretius sive de Deo et natura.