Edgar Allan Poe (1809–49)

Poe, Edgar Allan, amerikansk Digter, født i Boston 19. Januar 1809, død i Baltimore 7. Oktober 1849. Han stammede fra Irland, dog næppe, som det er blevet sagt, fra den adelige Familie de la Poer. Hans Forældre var omrejsende Skuespillere, der kæmpede haardt med Fattigdom og Nød og døde unge, saa at Edgar blev forældreløs, da han var to Aar gammel. En skotsk Købmand i Richmond ved Navn Allan tog Drengen til sig, og hos ham voksede Edgar op i gode Kaar og rimeligvis dygtig forkælet. Da han var seks Aar gammel, tog Plejeforældrene ham med til England, hvor han blev sat i Skole tæt uden for London. Her var han i fem Aar, indtil Allan vendte tilbage til Amerika; da blev han sat i en privat Latinskole i Richmond og kom senere til Virginia-Universitetet. Her levede han som de fleste af Studenterne et uregelmæssigt Liv og paadrog sig en Del Gæld, hvorfor Allan tog ham fra Universitetet og anbragte ham paa et Kontor, hvad der endte med, at han løb bort. Han rejste til Boston, hvor han fik udgivet sin første Digtsamling Tamertan 1827. Da det snart viste sig, at han ikke kunde leve af sin Pen, lod han sig hverve til Soldat og gjorde Tjeneste i et Par Aar, til Plejefaderen løskøbte ham. Han kom nu ind paa Kadetskolen i West Point, og paa Vejen dertil fik han i Baltimore udgivet sin anden Digtsamling: Al Aaraaf, Tamerlane, and Minor Poems (1829). Poe havde hidtil haabet at skulle arve sin velhavende Plejefader; men da denne efter sin første Kones Død atter giftede sig og fik Børn, svandt dette Haab, hvad der synes at have haft en uheldig Indflydelse paa Poe. Han sørgede selv for at blive afskediget fra Kadetskolen og tog til New York, hvor en tredje Samling Digte udkom 1831. I de følgende fire Aar synes han at have levet mest i Baltimore, optaget af sine Prosahistorier, hvoraf 5 blev trykt i Philadelphia Saturday Courier 1832, og en sjette — for hvilken han vandt en Pris af 50 Dollar — i Baltimore Saturday Visiter 1833. 1835 blev han Medarbejder — senere Hovedredaktør af The Southern Literary Messenger, som han arbejdede frem til en hidtil ukendt Popularitet, og stolende paa sin Lykke giftede han sig 1836 med den 14-aarige Virginia Clemm. Hans Tilbøjelighed til Drik og deraf følgende vaklende Helbred var Aarsag til, at han allerede i Begyndelsen af 1837 fik sin Afsked fra The Messenger. I de følgende Aar var han mere eller mindre løst knyttet til forskellige Blade. 1845 offentliggjorde han i New Yorkerbladet The Evening Mirror The Raven, der gjorde ham til den mest omtalte litterære Personlighed i Amerika; han knyttedes til The Broadway Journal, blev snart Bladets Redaktør og senere dets Ejer, udgav en samlet Udgave af sine Digte: The Raven and other Poems, samt et Bind af sine Prosaarbejder, men allerede inden Aarets Udgang maatte han forlade Bladet. 1847 mistede han sin Hustru, der i mange Aar havde været svagelig, og han var nu ganske ved at synke samarien i Selvopgivelse og Drik. Et Par Forsøg gjorde han paa atter at blive gift, og det var i den Anledning, at han foretog en Rejse til New York i Slutningen af 1849; men han naaede ikke længere end til Baltimore. Her faldt han rimeligvis i Hænderne paa Valgagenter, der drak ham fuld og slæbte ham rundt paa Valgstederne: i hvert Fald blev han funden paa et af disse Steder i en ynkelig Forfatning og bragt til et Hospital, hvor han døde. — Som dette flygtige Rids af hans Liv viser, var Poe en uligevægtig Natur, der aldrig kunde finde sig til Rette i det borgerlige Samfund, særlig da ikke i det amerikanske, hvor Interessen for Litteratur paa hans Tid var meget ringe. Han havde da ikke nogen stærk Opfordring til at producere, og hans Digtning bliver ikke omfangsrig. Foruden de i det foregaaende nævnte Digtsamlinger bestaar den af: Narrative of Arthur Gordon Pym (1838), Tales of the Grotesque and Arabesque (1839), Tales (1845), Eureka; A Prose Poem (1848), hvortil endnu kan føjes nogle kritiske Afhandlinger, trykte i forskellige Tidsskrifter. Men næppe gælder det for nogen Digter i højere Grad end for ham, at det er Kvaliteten, ikke Kvantiteten, det drejer sig om. Næsten alle hans Digte er ejendommelige, nogle ganske enestaaende i musikalsk Stemning, som The Raven, Annabel Lee, The Bells, Ulalûme. Hans korte Fortællinger er enten rene Stemningsmalerier, Digte i Prosa som The Fall of the House of Usher, Ligeia, eller de er skarpsindige Analyser af et opstillet Problem, hyppig en Kriminalhistorie, som The Murders in The Rue Morgue; i Reglen bevæger de sig paa det uhyggeliges Omraade. Ogsaa Poe’s kritiske der har haft Betydning for den amerikanske Litteratur ved deres skarpe Domme, der dog ikke altid var upartiske, og ved at forsøge at befri den amerikanske Litteratur for dens Afhængighed af den engelske. — Ingen amerikansk Forfatter har faaet saa megen Indflydelse i Europa som Poe, særlig i Frankrig, hvor Baudelaire indførte ham, og hvor han har paavirket en Række unge Digtere. Ogsaa i Norden har hans Indflydelse været at spore, om end svagere. En Del af hans Fortællinger er oversatte paa Dansk af Robert Watt 1868, af Jacob Hansen 1912; paa Norsk i »Cammermeyer’s Novelle- og Romanbibliotek« (1897). Et Udvalg af hans Digte er oversat af Otto Rung 1918. Der findes en Mængde Udgaver af Poe’s Værker: Works ed by Ch. F. Richardson (1902), 10 Vol.; senere Udgivet 1914, ed by Steadman and Woodberry. En Udgave i 4 Vol. ed by Ingram, Edinburgh 1875, ny Udg. London 1899.

J. A. Harrison, Life and Letters of Edgar Aallan Poe [1903]; G. E. Woodberry, The Life of Edgar Allan Poe, 2 Bd [1909]; Ola Hansson, »Tolkere og Seere« [Kria 1893]. Se desuden Afhandlinger af Johs. Jørgensen og Niels Møller [»Tilskueren« 1893 og 1895].