Michael (Ukendt levetid)

Mikkel (Nielsen ell. Klausen, Michael Nicolai), —1492—, Digter. Om Hr. M., Vicepræst ved St. Albani Kirke i Odense, vides kun, at han 1492 medvirkede ved Stiftelsen af et Alter og et Mariæ Psalters Broderskab ved sin Kirke, og at han altsaa har været greben af den religiøse Vækkelse, som henimod Reformationen ytrede sig, især inden for Dominikanerordenen, ved Iver for Mariadyrkelsen og Oprettelse af Broderskaber til regelmæssig Læsning af «Mariæ Psalter» ɔ: Rækker af Aver og Bønner til den hellige Jomfru, inddelte efter Rosenkransens Stene eller Perler. Omtr. 1496 udarbejdede han paa Opfordring af Dronning Christine sin store asketiske Digtning «Om Jomfru Mariæ Rosenkrans og dens Broderskab», en Samling rimede Uddrag og Referater af den franske Sværmer Alanus de Rupes latinske Skrifter om dette Æmne, som den Gang vare meget udbredte ogsaa i Danmark og Sverige. Dertil føjede Hr. M. et Par kortere og klarere Digte af bibelskepisk og moraliserende Indhold, om Skabelse og Syndefald og om Menneskens Levned, begge vistnok efter nu ukjendte latinske Originaler. Det sidste skildrer det verdslige Menneskes forskjellige Livsaldre fra Fødselen til Døden og Dommen i en Monologform, der minder om Dødedansen.

Hr. M.s Digte, der først bleve trykte 1514 og 15, og hvoraf C. Molbech besørgede en ny Udgave 1836, udmærke sig ikke alene ved at være ganske let og flydende rimede i de gammeldags Knittelvers, men ogsaa, trods den grove katholske Overtro og Værkhellighed, ved inderlig religiøs Følelse og alvorlig Syndsbevidsthed. Derfor have visse Dele af denne «Katholicismens Svanesang i Norden», «kristelig forvendte» og reformatorisk udrensede, faaet Plads i vore senere Salmebøger.

Aarsberetn. fra det st. kongl. Bibl. I, 223.