D.H. Lawrence (1885–1930)

Lawrence [’£årəns], David Herbert, eng. Forf., f. 11. Septbr 1885 i Nottingham som Søn af en Minearbejder, d. Marts 1930; gik i Skole i Nottingham og studerede ved Universitetet der. Kom til London, hvor han efter at have undervist i nogle Aar begyndte at skrive Romaner. Hans første Bøger er: The White Peacock (1911), Sons and Lovers (1913) (delvis autobiografisk: Helten er Søn af en Minearbejder, og Handlingen foregaar i Nottingham) og The Rainbow (1915). Men det er først med Romanerne The Lost Girl (1920) og Women in Love (1921), at hans særegne Talent rigtig bryder igennem. Han anslaar her en helt ny Tone inden for engelsk Romankunst, ikke saa meget ved sin Stil, skønt den er særpræget nok, som ved den Maade, hvorpaa han betragter sine Personer: de er set indefra, og deres Handlinger karakteriseres ved den store Rolle, det ubevidste spiller for dem. Heri nærmer han sig Psyko-Analysen, men tager dog Afstand fra Freud i sin Bog om Psychoanalysis and the Unconscious (1923). Hvad der er sagt om hans Romaner, gælder i det Store og Hele ogsaa om hans short-stories, der viser den samme indtrængende Menneskeforstaaelse som hans større Bøger. Nævnes kan særlig her Samlingerne England, my England (1921) (med den ypperlige Fortælling The Blind Man) og The Ladybird (1923). Andre Værker er Romanerne Kangaroo (1923), The Plumed Serpent (1925) og Digtsamlingen Beasts, Birds and Flowers (1925). Hans sidste Værk er den privat udgivne Roman Lady Chatterley’s Lover (1929).