Theodor Kjerulf (1825–88)

Kjerulf [’Kærulf], Theodor, norsk Geolog og Digter, Komponisten Halfdan K.’s yngste Broder, f. i Kria 30. Marts 1825, d. smst. 25. Oktbr 1888, blev Student 1843 og Bjergkandidat 1847. 1849 fik han Universitetsstipendium til sin første geologiske Studierejse til Hardangervidden. Det Keilhau’ske Standpunkt i Geologien tilfredsstillede ham ikke, og i den Tanke at lære Vulkanisme i Arbejde at kende rejste han 1850 til Island. 1851—53 tilbragte han i Udlandet, dels ivrig beskæftiget i kemiske Laboratorier (i Bonn hos Bischoff og i Heidelberg hos Bunsen), dels i Universitetsferierne paa geologiske Vandringer i Eifel, i Harz, i Erzgebirge og i Tyrol. Efter disse Vandre- og Læreaar vendte K. hjem, hvor han i de følgende Aar udførte en Rk. Bjergartsanalyser, samtidig med at han gennemstrejfede og kortlagde det allerede dengang saa meget omtalte og omdiskuterede »Christianiaterritorium«. Senere udstraktes disse Rejser ogsaa til fjernere liggende Egne. Resultaterne af disse Rejser og analytiske Arbejder offentliggjorde han i fl. mindre Afhandlinger, men de blev dog væsentligst nedlagte i hans første store Arbejder »Das Christiania Silurbecken« (1855) og »Ueber die Geologie des südlichen Norwegens« (1857). I disse har K. paavist Lagrækkernes Foldning, fremlagt Inddelingen af Silurformationen og den kemiske Natur af Eruptiverne samt paapeget Kontaktmetamorfosen m. m. Norges Geologi var med een Gang kommen bort fra de teoretiske Spekulationer og blev nu bygget paa klart iagttagne Fakta. Paa Grundlag af disse for Norges Geologi epokegørende Værker planlagde og foreslog K. 1857 Oprettelsen af »Norges geologiske Undersøgelse«, hvilket Forslag blev bifaldet af Stortinget, der for de kommende 3 Aar bevilgede 6000 Spd. K. blev Leder, og hans første Medarbejder var hans Ven Tellef Dahll. 1865 kunde de første Resultater fremlægges i et Kortværk over de 3 sydligste Stifter. Fra dette Aar deltes Arbejdet, saa K. alene overtog Ledelsen af den geologiske Undersøgelse for de sydligere Stifter, medens Dahll fik at udføre den for Tromsø Stifts Vedkommende. Som Leder af den geologiske Undersøgelse fortsatte K., med Assistance af fl. Medarbejdere, Indsamlingen af Materiale fra og Befaring af det søndenfjældske Norge. Der blev udgivet Kort i Maalestok 1:100000, samtidig med at K. publicerede en Rk. geologiske Skr. 1858 efter Keilhau’s Død var K. bleven Universitetslærer, og som saadan virkede han i høj Grad vækkende paa sine Tilhørere, især forstod han at paavirke sine Elever til selvstændigt Arbejde. Hertil bidrog i ikke ringe Mon ogsaa de af K. ved Universitetet indførte Ekskursioner, hvorved de Studerende blev førte ud til interessante Lokaliteter og her fik Paalæg om at opgøre deres selvstændige Mening, ja ofte Opgaver til Bearbejdelse og senere Offentliggørelse. Som æstetisk Forf. har K. udgivet friskt og stemningsfuldt skrevne Skitser fra sit Rejseliv samt fl. Samlinger af Digte, rige paa vægtige Tanker og dyb Inderlighed, skønt ofte knudrede i Formen. Et Udvalg af hans skønlitterære Arbejder ved Hartvig Lassen (»Digte og Skitser«) udkom 1890. En fuldstændig Fortegnelse over K.’s udgivne Arbejder findes i »Norsk Forf.-Leks.« III samt i »Geol. Foren.’s i Sthlm Forhandl.« (Bd X, 1888). (Jfr. H. Dahle i »Ydun«, Nordisk Studenterkalender for 1873, S. 79—109; Th. Hiortdahl i »Naturen« [1888, S. 353—62]; H. Reusch i »Letterstedt’ske Nord. Tidsskrift« [1889, S. 103—13]).