Eysteinn Ásgrímsson († 1361)

Eysteinn Ásgrímson [’æⁱstæ_idn-’a.sgri.msån], en af de faa navngivne Digtere paa Island i 14. Aarh. Efter først at have været Munk i Þykkvibær, hvor han siges at være blevet straffet, fordi han pryglede sin Abbed (c. 1343), blev han Officialis til Helgafell 1349. Efter at have opholdt sig i Norge 1355–58 kom han til Island i Egenskab af beskikket Visitator. Som saadan havde han Sammenstød med Biskop Gyrdr (1349–60), der bandlyste E. A. 1360 rejste denne til Norge, men døde kort efter sin Ankomst i Elgesæter. E. A. var en selvstændig og noget trodsig Karakter. Dette mærker man dog ikke synderlig til i hans berømte Digt »Lilja« (Liljen), det eneste, vi kender af ham. Digtet bestaar af 100 Vers i hrynhent Versemaal; da det er saa godt som fuldstændig frit for Omskrivninger, er det meget let at forstaa. Det handler om Verdens Skabelse, Fristelsen og Syndefaldet, Jesu Fødsel, Liv og Død, Opstandelse og Himmelfart m. m., hvortil kommer Betragtninger over Synd og Fortabelse, foruden forsk. mere subjektive Bemærkninger. Særlig lovprises Jomfru Maria i Digtets Slutning. Digtet udmærker sig i lige Grad ved Klarhed og Simpelhed i Sprog og Fremstilling som ved den barnlige Tros lidenskabelige Varme, den umiddelbare Friskhed, samt ved den folkelige, naivdrastiske Udtryksmaade, der er fuldstændig fri for enhver Svulst og Unatur. Naar hertil kommer et aldeles glimrende Versifikationstalent, er det ikke underligt, at Digtet har opnaaet en Berømmelse langt ud over Landets Grænser. Det er sikkert et af de bedste religiøse Digte overhovedet i Middelalderen. I sin Hjemstavn nød det en saadan Anseelse, at det blev til en Talemaade, at »alle gerne vilde have digtet Lilja«, og det blev naturligvis et staaende Forbillede for senere Tiders religiøse Digte. (Udg. findes i Biskop F. Jonsson’s Hist. Eccl. Isl. II, »Den isl. Skjaldedigtning«, II. »Lilja« er særlig udg. af E. Magnusson 1870, overs. paa Dansk af F. Magnusson 1820, paa Svensk af A. Åkerblom 1916, paa Norsk-Dansk af Fr. Paasche 1915).