Christian 9. (1818–1906)

Christian IX, f. 1818, Konge. Prins C., Søn af Hertug Vilhelm af Holsten-Sønderborg-Glücksborg (Beck) og Prinsesse Louise af Hessen-Kassel, Dronning Marie Sophie Frederikkes Søster, blev født 8. April 1818 paa Gottorp Slot, hvor han opdroges sammen med sine Søskende under Faderens Ledelse. «Jeg opdrager», skrev Hertugen til en Ven, «mine Sønner med Strænghed, for at disse skulle lære at adlyde, uden at jeg dog derfor undlader at gjøre dem tilgængelige for Nutidens Krav og Fordringer.» Efter Faderens Død 1831 overtog Kong Frederik VI i Forening med Prins Vilhelm af Hessen-Philipsthal Formynderskabet for Prinsen og dennes 9 Søskende. 1831 ytrede Prins C. Ønske om at træde ind i Marinen, men Kongen foreslog Hertuginden at sende Prinsen til Kjøbenhavn, for at han kunde blive uddannet paa Landkadetakademiet, og i Okt. 1831 forlod Prins C. da sit Barndomshjem og sattes i Huset hos Chefen for Akademiet, Oberst Linde. Prinsen fik Eneundervisning og kom kun undtagelsesvis sammen med de øvrige Kadetter. I Foraaret 1835 konfirmeredes han af Pastor Glahn ved Garnisonskirke. Umiddelbart derefter udnævntes han til Ritmester ved Hestgarden, og han fik som saadan Bolig i dennes Kaserne. 1839 anviste Kongen ham det gule Palais i Amaliegade til Opholdssted, og her forblev han boende indtil Marts 1865. 1837 lykønskede han paa Kongens Vegne Dronning Victoria af England i Anledning af hendes Tronbestigelse, og det følgende Aar repræsenterede han Kongen ved hendes Kroning. 1839 begav han sig i Forening med Prins Frederik, Landgreven af Hessens Søn, til Universitetet i Bonn, hvor Prinserne, under (senere Overhofmarskal) V. Oxholms Ledsagelse, skulde gjennemgaa et akademisk Kursus. De hørte her Forelæsninger af Professorerne Lebell, Goldschmidt, Walther, Lassen og Gartner. I Ferierne foretog Prins C. forskjellige Udflugter i Tyskland, ja udstrakte endog Rejsen til Venedig. Under en af disse Ferierejser gjæstede han Landgrev Vilhelms Familie paa Slottet Rumpenheim i Hessen, og her vaagnede hans Sympathi for hans senere Gemalinde, Prinsesse Louise. Under Opholdet i Bonn modtog han Budskabet om Frederik VI’s Død, hvilket greb ham dybt, da Kongen havde stillet sig faderlig over for ham og gjentagne Gange ytret til ham: «Gid du var min Søn».
1841 vendte Prinsen tilbage til Kjøbenhavn. Paa Hjemrejsen aflagde han et Besøg ved Hoffet i Berlin. Her gjorde Frederik Vilhelm IV ham Tilbud om at træde ind i det preussiske Gardekorps; men Prinsen afslog Tilbudet, i det han vilde vie Fædrelandet sin fremtidige Virksomhed. I Efteraaret 1841 deklareredes Prinsens Forlovelse med Prinsesse Louise af Hessen, og 26. Maj 1842 fandt Formælingen Sted i Landgrevens Palais i Kjøbenhavn. Som overordentlig Afsending lykønskede Prinsen paa Christian VIII’s Vegne det russiske Kejserpar i Anledning af dets Sølvbryllup i Juli 1842. 1844 rejste Prinsen atter til St. Petersborg, hvor han opholdt sig i længere Tid, og under dette Besøg vandt han Kejser Nicolaus’ personlige Velvilje, hvad der skulde blive af den største Betydning for hans Fremtid. I det overordentlig lykkelige Familieliv, Prinsen levede, kom dog Striden mellem Monarkiets to Nationaliteter ogsaa til at kaste sin Skygge ind. Da Christian VIII udstedte det aabne Brev af 8. Juli 1846 om Arvefølgen i Monarkiets Lande, protesterede Prinsens ældste Broder, Hertug Carl af Glücksborg, mod dets Gyldighed, hvorimod Prins C. tiltraadte det. Han erklærede, at det aabne Brev ikke kunde hindre ham i at tjene Kongen med samme Troskab som tidligere, og han fornyede sin Troskabsed.
Efter Tronskiftet 1848 og Udbruddet af Oprøret i Hertugdømmerne sluttede Prins C. sig i Modsætning til Broderen, der stillede sig paa Insurgenternes Side, med Trofasthed til den danske. Han førte Hestgarden til Slesvig, men kom ikke til at tage nogen aktiv Del i Felttoget. Det danske Folk paaskjønnede med Erkjendtlighed Prinsens Holdning, og denne Omstændighed i Forbindelse med Kejser Nicolaus’ levende Interesse for ham bevirkede, at Opmærksomheden henlededes paa ham, da der efter Undertegnelsen af Londoner-Protokollen 1850 skredes til en ny Ordning af Arvefølgen i det danske Monarki. Det gode Indtryk, Prinsen havde gjort paa Kejseren, befæstede han yderligere, da han i Okt. 1850 i Warschau overrakte ham Frederik VII’s Svar paa hans Lykønskningsskrivelse i Anledning af Sejren ved Isted. Kejseren tog i et Brev til Kong Frederik Ordet for Prins C.s Kandidatur. Efter at Kejseren ved Warschauer Protokollen 1851 havde afstaaet sine eventuelle Arvekrav paa Dele af Holsten til Prinsen, og efter at Prins Frederik af Hessen havde givet Afkald paa sin Arveret til Fordel for sin Søster Prinsesse Louise, overførte hun sine Rettigheder paa sin Ægtefælle, Prins C. Den nye Arvefølge anerkjendtes af de 5 Stormagter og Sverige-Norge ved Londoner-Traktaten af 8. Maj 1852. Som præsumtiv Tronfølger i det danske Monarki komplimenterede Prinsen omtrent samtidig Kejser Nicolaus under dennes Besøg ved Hoffet i Berlin, og han fandt her Lejlighed til personlig at fremstille sig for en glimrende Forsamling af Fyrster og Diplomater. 31. Juli 1853udstedtes Tronfølgeloven for det danske Monarki.
1855 anvendtes Prinsen til en Sendelse til St. Petersborg, hvor han paa Kongens Vegne lykønskede Kejser Alexander II i Anledning af Tronbestigelsen. Under Forfatningskampen i 1854–55 holdtes Prinsen uden for Deltagelse i Statssagernes Ledelse, og først 23. Okt. 1856, efter at Andræ havde overtaget Konseilspræsidiet, fik han Sæde i Gehejmestatsraadet. 1858 overbragte han Napoleon III Kongens Lykønskning i Anledning af, at Kejseren var undgaaet det mod hans Liv rettede Attentat. Ministeriet Rotwitt-Blixen-Finecke tilbød i Dec. 1859 Prins C. en paatænkt Statholderpost i Holsten, men han afslog Tilbudet, da han som fremtidig Tronfølger ikke vilde drages ind i Striden mellem Hertugdømmet og Regeringen.
15. Nov. 1863 besteg Prinsen Tronen som Kong Christian IX. Tidspunktet var i højeste Grad kritisk i politisk Henseende og blev det end mere som en Følge af Tronskiftet. Den af Rigsraadet vedtagne Fællesforfatning for Kongeriget og Slesvig forelaa til Stadfæstelse, men den nye Konge nærede stor Betænkelighed ved for Øjeblikket at meddele den sit Samtykke. Den national-liberale Opinion i Hovedstaden og rundt omkring i Landet udøvede imidlertid saa stærkt Tryk paa ham, at han 18. Nov. besluttede sig til det skæbnesvangre Skridt, der af Tyskland benyttedes som Paaskud til den Paastand, at den danske Regering mod given Forpligtelse havde indlemmet Hertugdømmet Slesvig i Kongeriget. De to tyske Stormagters Okkupation af Hertugdømmerne førte til det ulykkelige Felttog 1864, efter hvilket Danmark, forladt af de øvrige Stormagter og overvældet af den uhyre Overmagt, maatte afstaa Slesvig, Holsten og Lauenborg ved Freden i Wien 30. Okt. 1864. – 1867 fejrede Kongen sit Sølvbryllup under Befolkningens almindelige Tilslutning. Han har flere Gange gjæstet forskjellige Dele af Riget og foretaget en Række Rejser til Udlandet. Blandt disse kan først fremhæves den store Rejse fra Nov. 1871til Maj 1872, under hvilken han besøgte Tyskland, Grækenland og Italien. 1874 sejlede han til Island, hvor han deltog i Jubilæumsfesten i Anledning af Øens 1000aarige Beboelse. 1876 var han den russiske Kejser Alexander II’s Gjæst, og 1879 aflagde han Besøg ved Hofferne i Wien og Berlin. 1887 lykønskede han personlig i London Dronning Victoria i Anledning af hendes 50aarige Jubilæum. 15. Nov. 1888 fejrede han, under stærk Deltagelse fra Befolkningens Side, 25 Aars Dagen for sin Tronbestigelse. – C. IX’s Hof har afgivet et lysende Forbillede paa et smukt Familieliv, der har vist sig paa en fremtrædende Maade, naar Kongeparret paa Fredensborg har været omgivet af Børn, Svigerbørn og Børnebørn. Hans og Dronning Louises Børn ere: Kronprins Frederik (f. 1843), Alexandra (f. 1844, gift 1863 med Prins Albert Edvard af Wales, s. I, 179), Vilhelm (f. 1845, siden 1863 Konge af Grækenland som Georg I), Dagmar (f. 1847, gift 1866 med Storfyrst Alexander, siden 1881 Kejser A. III af Rusland), Thyra (f. 1853, gift 1878 med Hertug Ernst August af Cumberland) og Valdemar (f. 1858).
H. P. B. Barfod, K. Christian IX, 1888.
1818
Christian 9. født på Gottorp Slot.
1819
Jødeforfølgelser i København.
Landets første dampskib, Caledonia, indsættes mellem København og Kiel.
H. C. Andersen flytter fra Odense til København.
1820
Dr. Dampe deporteres.
Fysikeren H. C. Ørsted opdager elektromagnetismen
1821
Cauchy udgiver Cours d’Analyse.
1825
Jernbanen mellem Stockton og Darlington i England åbner, den første offentlige jernbane med damplokomotiver.
1829
Friedrich Schlegel død i Dresden.
1830
Julirevolutionen i Frankrig styrter kong Karl X.
1834

Constantin Hansen:
Slottet Kronborg, 1834, olie på lærred, 28,5 × 42,5 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1837
Morse perfektionerer telegrafen
Victoria udråbes til dronning af England.

Constantin Hansen:
Et Selskab af danske Kunstnere i Rom, 1837, olie på lærred, 62 × 74 cm.
Statens Museum for Kunst. ⌘1838
Thorvaldsen ankommer til København.
1839
Christian VIII (1786–1848) udråbes til konge.
1843
Søren Kierkegaard udgiver Enten — Eller.
1844
Thorvaldsen dør i Det Kongelige Teater under ouverturen inden opførelsen af Halms romantiske drama Griseldis.
1845
Kolonierne Trankebar og Serampore som havde tilhørt Danmark siden 1616, sælges til East India Co. i London.
1847
Carlsberg begynder at brygge øl.
1848
Treårskrigen (1848–1851) udkæmpes i Slesvig.
Karl Marx udgiver Det kommunistiske Manifest.
Christian VIII dør, og Frederik VII (1808–1863) udråbes til konge.

Constantin Hansen:
Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 1861–65, 338×500cm.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1849
Grundloven underskrives og træder i kraft.
Almindelig værnepligt indføres.

Otto Bache:
Soldaternes hjemkomst til København, 1894, olie på lærred.
Frederiksborg Nationalhistorisk Museum. 1850
Slaget på Isted Hede.
1853
Koleraepidemi i København.
1859
Charles Darwin udgiver The Origin of Species.
John Stuart Mill udgiver On Liberty.
1861
Den amerikanske borgerkrig bryder ud.
1863
Christian IX (1818–1906) udråbes til konge.
1864
Den 2. Slesvigske Krig mod Preussen og Østrig bryder ud og ender med at Danmark afstår Holsten, Lauenborg og Slesvig.

Otto Bache:
Oberst Max Müller ved Sankelmark Sø den 6. februar 1864, 1886, olie på lærred, 84 × 60 cm.
Ribe Kunstmuseum. ⌘Dansk nederlag ved Dybbøl.
1867
Alfred Nobel opfinder dynamit.
Karl Marx skriver Das Kapital.
1869
Suez-kanalen færdigbygget.
1871
Georg Brandes indleder sine forelæsninger Hovedstrømninger i det 19de Aarhundredes Litteratur.

Harald Slott-Møller: Georg Brandes på Universitetets talerstol, 1889–90.
1875
Kvinder får adgang til universitetet.
1876
Alexander Graham Bell opfinder telefonen.
1882
Danmarks første telefoncentral med 22 abonnenter.
P.S. Krøyer rejste til Skagen for første gang.
1884
Christiansborg brænder.
Dagbladet Politiken udkommer første gang.
1888

P.S. Krøyer:
Hip, hip, hurra! Kunstnerfest på Skagen, 1888, olie på lærred, 134,5 × 165,5 cm. Göteborgs konstmuseum.
1890
1901
Systemskiftet. Venstre overtager magten i Danmark efter at have været i flertal i folketinget siden 1872.
Engelske Dronning Victoria dør — Edward VII krones.
Per Lange født.
1903
Danmarks første biograf åbner i København.
Brødrene Wrights første flyvning.
1905
Einsteins første relativitetsteori.
1906
Ellehammer flyver.
Frederik VIII (1843–1912) udråbes til konge.
Nordisk Film grundlægges.
Christian 9. død på Amalienborg Slot.