Gustavo Adolfo Bécquer (1836–70)

Bécquer, Gustavo Adolfo, sp. Digter, f. i Sevilla 17. Febr 1836, d. i Madrid 22. Decbr 1870. Han var paa fædrene Side af tysk Afstamning. Fra 1854 levede han i Hovedstaden, først som slet lønnet, underordnet — og lidet dygtig — Embedsmand, siden som Publicist. Forsk. kunstarkæologiske Rejser omkr. i Spanien sammen med en Broder, som var Maler, og som han havde den Sorg at miste et Fjerdingaar før sin Død, bragte nogen Afveksling i hans ensformige og temmelig glædeløse Liv. Væsentlig en Frugt af disse Farter er en Række Skildringer i Prosa, ogsaa romantiske Fortællinger (Leyendas), der vidner om betydelig Fantasi og Sprogkunst. Men det er navnlig ved sine lyriske Digte, at B. — og det især efter sin Død — indtager en høj Rang i den nyere sp. Litt.: mangen ung Spanier kan udenad hans skønne erotiske Strofer, korte i Udtrykket og inderlig følte (f. Eks. Volverán las oscuras golondrinas), hans Vers om den tavse Harpe og det forunderlig rørende Gravdigt over en ung Pige: Dios mio! qué solos se quedan los muertos (oversat paa Dansk af Niels Møller). Hans Digtnings Ligheder med visse Sider af den Heine’ske har været mange paafaldende; men B. kan dog ingenlunde kaldes nogen Efterligner af den tyske Lyriker. Hans Værker er udkomne gentagne Gange (senest Madrid 1911). Der eksisterer tyske og eng. Oversættelser af dem.