Carl Andersen (1828–83)

Andersen, Carl Christian Thorvald, 1828—83, Forfatter. Carl A. er født paa Christianshavn 26. Okt. 1828. Hans Fader, Jens A., der først var Fuldmægtig hos Jakob Holm & Sønner, etablerede senere en Urtekramforretning; hans Moder, Steinun Bjørnsen, en Datter af Sysselmand B. paa Island, havde først været gift med Koffardikapitajn Grønbech. A.’s Fædrenehjem var Samlingssted for mange af de Islændere, som den Gang studerede ved Kjøbenhavns Universitet, og blandt disse befandt sig Thorder Jonassen, hans Moders nære Slægtning, der allerede den Gang var Sysselmand paa Island og senere blev Justitiarius i den islandske Overret. Da A. i en Alder af 9 Aar blev forældreløs, antog denne højtbegavede Mand og hans kjærlige Hustru sig ham som Søn, og hos dem fandt han det lykkeligste Hjem. I 1848 blev han Student fra Bessestad Skole ved Reykjavik. Efter sin Tilbagekomst til Kjøbenhavn var han daglig Gjæst i Grosserer Johan Michael Grønbechs Hus, hvor han efter to Aars Forløb blev forlovet med den sextenaarige Datter, Thora Emilie Hansine (f. 4. Marts 1834). I Følge sin Plejefaders Ønske, men uden egen Lyst, studerede han Jura og bragte det saa vidt, at han i 1857 gik op til den skriftlige Del af juridisk Embedsexamen, men af nervøs Ængstelse blev han tvungen til at opgive den mundtlige Prøve. Hans Drift gik i Retning af litterær Virksomhed. Han gjennemlevede nu en pinlig Periode, af hvilken en islandsk Ven, Kjøbmand Siemsen i Hamborg, udrev ham ved at give ham Understøttelse til en Rejse for at studere Musæer og Kunstsamlinger i Berlin, Dresden og München. Denne Udflugt fra Jan. til Maj 1858 styrkede og udviklede ham baade aandelig og legemlig og skaffede ham Bekjendtskab med mange interessante tyske Personer. Efter hans Hjemkomst skaffede hans gamle Ven og Opmuntrer, Konferensraad J. C. Thomsen, ham Ansættelse saa vel ved det ethnografiske Musæum som ved Rosenborg-Samlingen. Han fik nu desuden nogle Bifortjenester, og lykkelig ved sin Virksomhed, der ogsaa omsluttede Forfattergjerning, kunde han 7. April 1860 ægte sin forlovede. I 1863—64 fik han det Anckerske Rejselegat og drog med sin Hustru til Italien, og i 1874 var han Kong Christian IX’s Gjæst paa Rejsen til Island i Anledning af Tusendaarsfesten der. I 1878 blev han Slotsforvalter paa Rosenborg og første Inspektør ved Samlingen der (anden Inspektør var han bleven 1866). Fra denne for ham højst tiltalende og fængslende Stilling bortrev Døden ham 1. Sept. 1883, efter at han i længere Tid havde været angreben af en Rygsygdom, der udgik fra Hjærnen. Ved sin smukke og elskværdige Personlighed havde han vundet sig mange Venner, der rejste ham en Mindesten med hans Portrætmedaillon over hans Gravsted paa Holmens Kirkegaard.

Som Forfatter optraadte han først under Navnet Christian Adam. Hans milde harmoniske Digtning, der ikke rummede høje eller store Tanker og Syner, men mere røbede en idyllisk Natur, skaffede ham mange Læsere, og det var navnlig hans Smaabilleder af Hverdagslivet («Genrebilleder», 7 Samlinger, 1867, 69, 71, 75, 77, 79, 81), der gjorde ham populær. Disse danne Overgangen til hans sidste og største Fortælling, «Over Skjær og Brænding» (1882), i hvilken han skildrer islandsk Liv og Natur, og i hvilken han naaede højest. Af hans metriske Arbejder kan nævnes «Ingolfs og Hjørleifs Saga» (1860), «Tonens Veje» (1862), «Ved Arno og ved Ganges» (1865), forskjellige Digtsamlinger (1864, 68, 70, 80) osv. Desuden har han skrevet en Del Biografier, Rejseskildringer o. a. l. Hans Virksomhed ved Rosenborg affødte illustrerede Mindeblade fra Samlingen der (1867) og et lille Haandkatalog over samme (1870). Af hans Oversættelser maa nævnes «Islandske Folkesagn og Æventyr» (1862 og 64; ny samlet Udgave 1877).

H. F. Ewald, Forord til C. A.’s «Julehistorier», 1883. Illustr. Tidende 1882, Nr. 1205. Ude og hjemme 1883, Nr. 310. P. Brock, Rosenborg III, 224 f.