Andre digte

        Gravskrift over kgl. Skuespiller, Dr.med. J. C. Ryge
        Rosen
        Rosa Unica
        Digterens gravskrift over sig selv
        Til H. C. Andersen
        Hvis en Telegraph man vidste
        Den, som eier, hvad der klinger
        Til Een
        
        Motto
        I. Hverken Verden eller du
        II. Saa Havets Brusen, den vældige Vind
        III. Du veed ei, hvor jeg er?
        IV. Hvis du, o Goethe! hendes Tanker
        V. Jeg kjørte i dunkle Skove
        VI. O, kunde jeg dit Knæ dog favne
        VII. Naar jeg skal døe, jeg mit Farvel
        VIII. Ud over Havets Mark, den øde
        IX. Ved en Fuglekræmmers levende
        X. Kunde jeg Roser male
        XI. Lad os reise, lad os vandre
        XII. Bøgen skyder alt sit Blad
        XIII. Mennesket har og et Bryst
        XIV. Ved Veien paa en Steen jeg sad, og Brystet
        XV. Jeg gik mig i Skoven saa eensom en Gang
        XVI. Mod! - Er det ei et Tordenbrag
        XVII. Fuld af hede Sommerdrømme
        XVIII. O, var du her i denne By
        XIX. Dreng! - du med de brune Lokker
        XX. Tilgiv - tilgiv! jeg kan ei andet!
        XXI. Hvor Mangen søger ei med Qval
        XXII. Og var du bleg, som Nattens Stjerne
        XXIII. Hensjunken i mit Hjertes Drøm -
        XXIV. O, lad ei svinde
        XXV. Jeg gad saa gjerne være
        XXVI. Al den Veemod og Smerte
        XXVII. Jeg seer det grant, du favre Qvinde!
        XXVIII. Har du sovet sødt i Nat?
        XXIX. Min Sjæl var viklet ind i Smertens Traade
        XXX. Der var saa ængsteligt i Haven!
        XXXI. Min Elskede! du har mig sagt
        XXXII. Skal jeg klage! skal jeg sukke?
        XXXIII. Mit Bryst var som en tropisk Egn
        XXXIV. Her midt blandt dine Huus-Spioner
        XXXV. Du vilde Hjerte! sov i Fred!
        XXXVI. Har du alt længe sovet?
        XXXVII. Fuglen sværmer for Himlen
        XXXVIII. Du vil ei troe, hvad jeg har sagt
        XXXIX. Tænker hun ei paa mig, vil jeg dog tænke
        XL. Der sittrer paa mine Læber
        XLI. Hvad mener du med dette hulde
        XLII. En Stjernetyder liig, der henrykt glemmer
        XLIII. Det sused i nøgne Toppe
        XLIV. Nu Vaarens Blikke venligt smile
        XLV. Der bygger en venlig Svale
        XLVI. Tak, Elskte! For det Blomsterbrev
        XLVII. Der var saa ensomt og saa stille
        XLVIII. Hverken Konge eller Dronning
        XLIX. Til Sundhedskilden gik jeg
        L. Naar dybt i Nattens lune Skjød
        LI. See til Jupiter, den Skjelm
        LII. Paa Gaden over Stenene
        LIII. Lad dem synge som de maae!
        LIV. Hil dig, min Vandrings Lys!
        LV. Skjøn er Vaaren! Lifligt Solen
        LVI. Løvet synker mat til Jord
        LVII. Naar Solens Blik kun sparsomt bryder
        LVIII. Her hjemme i min Stue
        LIX. Saa fast mit Hjerte banker
        LX. En Rosenstok, ustadig
        LXI. Hvor jeg af Længsel bæver
        LXII. Sov sødeligt i Dødens Skriin
        LXIII. Jo vist er du fortryllende! -
        LXIV. Naar Natten kaster sine Skygger
        LXV. Det er jo, som jeg tidt har sagt
        LXVI. Nu Dagen lukket har sit Øie
        LXVII. Paa Landet skal du leve
        LXVIII. Jeg kom til Skovens Bolig
        LXIX. Jeg taug nu saalænge stille -
        LXX. Mig ingen Tid skal have bragt
        LXXI. I Sommer, da vi havde det yndige Veir
        LXIII. De see paa dig med Øine milde
        LXXIII. Svæv hid med al din Pragt og Pryd
        LXXIV. Skulde der komme den Tid
        LXXV. Over By, fra Taarnets Kroner
        LXXVI. Jo tiere jeg seer dig - ak!
        LXXVII. Jeg mine Qvaler alle
        LXXVIII. See, staaer ei der det unge Aar
        LXXIX. Jeg drømmer om dig i Nattens Stund
        LXXX. See, Vintersolen bleg og mat
        LXXXI. Jeg elsker dig! - og aldrig rolig
        LXXXII. Min Tanke som en Svale let
        LXXXIII. Naar Bølgen langsomt vugger
        LXXXIV. I Skovens Høisale Falken graae
        LXXXV. O, hvergang min Tanke til dig gaaer
        LXXXVI. Der var Roser i Dale
        LXXXVII. Jeg holder fast ved dig, saalænge
        LXXXVIII. Du lader Ingen vide
        LXXXIX. Naar Dagen er bortgangen
        XC. Liig efterladte klare Foraarstanker
        XCI. De gamle Sagn fortælle
        XCII. Paa Sorgens skumle Kyst min Tanke strander
        XCIII. Velsignet Skibet være
        XCIV. Mig Himlen var saa vild og graa
        XCV. Ifald i Hjertet, dybt derinde
        XCVI. Jeg længes efter dig min Ven!
        XCVII. Naar dine bedste Tanker følge
        XCVIII. Du lykkelige, spæde Dreng!
        XCIX. Natten var mild og kjær
        C. Du er som Brød, det grove - fine
        CI. Du er deilig! O, det nytter ikke
        CII. Hvor Skoven meest var øde
        CIII. Mens sorgfuld jeg mig her har sat
        CIV. Jeg hader dem, de lange Dage
        CV. Læg Vedbendranken om min Hat
        CVI. Min Sang er mat. Jeg føler Tiden tvinger
        CVII. Man skal i Tide trække sig tilbage
        CVIII. Men saa - jeg nægter ei - var det ret yndigt
        CIX. Da ubevidst jeg sang og sad alene
        CX. Jeg vil ei trøste mig som Andre flere
        CXI. Jeg reiste mig saa let fra Smertebaaren
        CXII. Hen over Sneen sprang og løb
        CXIII. O, Stilhed! tankerige Ord!
        CXIV. Det er nu engang i sin Orden
        CXV. Her paa Deilighedens bløde
        CXVI. Jeg havde med min egen Pen
        CXVII. Naar Fødselsstjernen tindrer ned
        CXVIII. Modtag en Kreds af smaa Veninder!
        CXIX. I din Haand, i den høire
        CXX. Du vil vist ei foragte
        CXXI. Ding, Dang, Klokkeklang!
        CXXII. See, nu er her svalt og stille
        CXXIII. Du er saa yndig, kjær og sød
        CXXIV. Pen gjør Ufred, skaber Ro
        CXXV. Jeg seer dig hisset tydeligt
        CXXVI. De sad ved Julebord i gamle Dage
        CXXVII. Huusnisserne her i vort Slot
        CXXVIII. Saae du ei tidt en Svale
        CXXIX. Duftende Smaabørn fra Vinterens Skjød
        CXXX. Blandt Fortids Tanker din Tanke gaae!
        CXXXI. Et yndigt Alfeflor af Blad og Ranker
        CXXXII. Mens hjemme Stormen tuder
        CXXXIII. Jeg er fra Norge - og jeg er god
        CXXXIV. Hiint Sagn om Weinsbergs Qvinder brave
        CXXXV. Et Billed af en Sanger stor
        CXXXVI. Et Aar, naar det begynder
        CXXXVII. Ret aldrig kan jeg glemme
        Fortællinger paa Vers
        
        Doris og Fætter Jean
        Haren
        Maanen og dens Moder
        Min Moster og Jeg
        Den Fattige og den Rige
        Den rige Frøken
        Et Par
        Jægerens Brud
        Ridderen og hans Datter