Et Foraar (1858)

        Sommerfuglene
        Til Adam Oehlenschläger
        Hilsen til Thorvaldsen
        Thorvaldsens „Psyche sælger Amoriner“
        Kvindens Skabelse
        Aftenskumring
        Alverden er syg
        Til Nic. Fred. Sev. Grundtvig
        Efemer-Glæden
        Frydensborg
        Niels Ebbesens Mindestøtte
        Konen ved Ledet i Frederiksdal
        Ved Frederik den sjettes Død
        Til Historiemaler, Professor Eckersberg
        Kjærligheds Trang
        Aftenskyerne
        Den stumme Sorg
        Fortrøstning
        Vor Tid
        Den sande Fryd
        Eventyret
        Før hun var voxen
        Da hun var voxen
        Naar Du er træt
        Naturens Uforanderlighed
        Den flyvende Sommer
        Farum
        Tankespillet
        En Drøm
        Efteraarsnaturen
        Forbandet Kain udi Ørknen gik
        O, jeg har siddet engang som Drot
        Til Trankebar!
        Eftersommeren
        Før Søvnen
        Friskt Vejr
        Sommeraftnens Tusmørke
        Mismod
        Kejseren og den fattige Kone
        I Staden og paa Landet
        Til Baronesse Marie L.
        Hvor skal jeg søge Sandhed?
        Orgelet
        I Efteraaret
        Efter Uvejret
        Mørk Himmel
        St. Johannes
        Nisserne paa Vandring
        Lysets Flugt
        Nu suser den kolde Oktoberblæst
        Den firbenede Proletar
        Bjørnen som Rytter
        Til Familien i Præstegaarden
        Naturens Graad
        Kejserkronen
        Edderkoppen
        Billedstøtten
        Solen og dens Skygge
        Indsigt og Oversigt
        Kokosnødden
        Planeten og Kometen
        Nøddeknækkeren
        Uvejrsskyen
        Guldfiskene
        Oldingen og Pogen
        Sommerfugl og Østers
        Den højere Dressur
        Til Rosen
        Efter Maskeraden
        Revolutionstiden
        Til Kong Frederik den Syvende
        Sang for det danske Folk
        Ved Adam Oehlenschlägers Død
        Den brudte Straale
        De to Kamre
        Kaos
        Rastløs Higen
        Det gamle Øg
        Kun en Draabe
        Fredspiben
        Lærken
        Helligkilden
        Den lille Evadatter
        Til Naturen
        Livet
        Kontrasterne
        Maaske!
        Til Hende
        De grønne Blade
        Epigrammer
        
        Naar Du er dum
        „Jeg“, raabte Vintren
        O Pige! jeg vil ikke sé
        Den Mand er ikke stort bevendt, som praler af sin Hjerne
        Natur, hvor lidt har Mennesket Du paa dets Vandring givet
        Af Recensent faar man Navnet nu
        Ja, Stof til Sang har hver en Tid
        Tag denne farvede Devise
        „Jeg“, raabte højt en Skralde
        Et Sildehoved i Mørket laa
        Shakespeare
        Grundtvig
        Voltaire
        Schack Staffeldt